Det er svært for den almindelige forbruger at vide, om de kan stole på det, de læser om kosttilskud. De fleste virksomheder spreder nemlig ulovlige og forkerte anprisninger om deres produkter.
Ifølge en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen anvendte mere end hver anden virksomhed ulovlige anprisninger i markedsføringen af kosttilskud, da Fødevarestyrelsen gennemførte stikprøvekontrol.
Når virksomheder beskriver kosttilskud på emballage, hjemmesider eller sociale medier, er der tale om anprisninger, som er omfattet af klare regler og dokumentationskrav.
Det er forbudt at bruge sygdomsanprisninger, og virksomhederne må heller ikke påstå, at et kosttilskud lindrer ledsmerter, gør dig sund eller helbreder sygdomme. Alligevel viser Fødevarestyrelsens kontrolbesøg i 131 virksomheder i 2024, at mange overtræder reglerne.
Seks ud af ti virksomheder (61 pct.) blev sanktioneret for at bruge sundheds- eller sygdomsanprisninger, der var i strid med reglerne. De fleste af dem fik mere end én sanktion. Hver femte virksomhed fik bøde for at anvende ulovlige sygdomsanprisninger.
– Det er vigtigt, at virksomhederne følger reglerne for både sundheds- og sygdomsanprisninger, så forbrugerne ikke bliver vildledt til at købe kosttilskud, som ikke har en dokumenteret virkning, siger Henrik Dammand Nielsen, enhedschef i Fødevarestyrelsen.
Læs mere i pressemeddelelsen fra Fødevarestyrelsen
Bemærk:
Som Fødevarestyrelsen skriver omfatter ovenstående kontrol kun de virksomheder, der har registreret deres produkter i kosttilskudsregisteret hos Fødevarestyrelsen.
Annoncer og tekster for produkter, der ikke er registreret, indeholder typisk mere og værre misinformation sammenlignet med de produkter, der er registreret.
Falske og misvisende oplysninger om kosttilskud er nu så udtalt, at langt de fleste annoncer, artikler, YouTube videoer, opslag og kommentarer på sociale medier om kosttilskud indeholder misinformation.
Læs også: Vitaminer og andre næringsstoffer fra kost og kosttilskud.