En sundere kost og mere fysisk aktivitet kan være lige så effektiv som psykoterapi mod milde depressioner.
Tidligere undersøgelser har konkluderet, at såkaldt livsstilterapi er effektiv mod depression.
I 2024 gennemførte forskere en direkte sammenligning mellem psykologiske terapier og livsstilsændringer i form af sundere kost og mere motion.
182 deltagere blev enten tildelt en gruppe, der gennemførte livsstilsforbedringer i form af sundere kost og mere motion eller en gruppe som modtog kognitiv adfærdsterapi.
Livsstilsgruppen spiste en varieret planterig kost, inkl. fiberrige fødevarer og sunde fedtstoffer, og kosten havde et lavt indhold af blandt andet mættet fedt og tilsat sukker. De øgede også mængden af fysisk aktivitet.
Den anden gruppe modtog psykoterapi af to psykologer, der brugte kognitiv adfærdsterapi.
Efter otte uger var symptomer på depression reduceret med 42 % hos deltagere i livsstilsprogrammet og med 37 % for deltagerne, der fik psykoterapi.
Forskellen var ikke statistisk eller klinisk relevant, så forskerne konkluderede, at begge behandlinger var nogenlunde lige gode mod milde depressioner.
Kilder:
- Adrienne O’Neil, Joahna Perez, Lauren M. Young, Tayla John, Megan Turner, Dean Saunders et al. Clinical and cost-effectiveness of remote-delivered, online lifestyle therapy versus psychotherapy for reducing depression: results from the CALM non-inferiority, randomised trial. The Lancet. July 31, 2024. DOI: https://doi.org/10.1016/j.lanwpc.2024.101142
- Artikel på theconversation.com: Food and exercise can treat depression as well as a psychologist, our study found. And it’s cheaper
Kommentar:
Livsstilsbehandling — forbedringer i kost og livsstil — bliver forhåbentlig snart inkluderet i behandlingen af depressioner.