En undersøgelse har vist, at D-vitamintilskud kan øge effektiviteten af kemoterapi hos kvinder med brystkræft.
Undersøgelsen involverede 80 kvinder over 45 år med brystkræft, der skulle i gang med kemoterapi.
De blev opdelt i to grupper: 40 af dem tog 50 mikrogram D-vitamin om dagen, mens de øvrige 40 fik placebotabletter (snydetabletter uden D-vitamin).
Efter seks måneders behandling oplevede 43 % af deltagerne, der fik D-vitamin, at deres sygdom forsvandt efter kemoterapi, sammenlignet med 24 % i placebogruppen.
Kilde: Vitamin D increases the likelihood that breast cancer will disappear with chemotherapy.
Kommentar:
Det ser ud til, at kvinder, der skal have kemoterapi mod brystkræft, vil have gavn af et dagligt tilskud på 50 mikrogram D-vitamin.
Det er et mindre studie, men det baner vejen for større og mere omfattende undersøgelser af, i hvilket omfang moderate doser D-vitamin kan supplere kemoterapi ved brystkræft — og måske også andre kræftformer.
De fleste deltagere i dette studie havde fra starten et lavt niveau af D-vitamin i blodet (mindre end 20 ng/mL (50 nmol/L). Altså ikke direkte D-vitaminmangel men et lavt niveau af vitaminet.
Det er muligt, at D-vitamin kun har en positiv effekt i kombination med kemoterapi hos patienter med et lavt niveau af D-vitamin i blodet.
Her er tale om D-vitamintilskud som supplement til kemoterapi. Indtil videre viser forskningen ikke, at D‑vitamintilskud forebygger kræft, men der er svag til moderat evidens for, at tilskud kan forbedre overlevelsen hos personer, der allerede har kræft — især hvis de indtager daglige moderate doser over længere tid.
Et større studie fra 2018: Vitamin D Supplements and Prevention of Cancer and Cardiovascular Disease viste, at kosttilskud med D-vitamin ikke reducerede forekomsten af invasiv kræft eller kardiovaskulære hændelser sammenlignet med placebo.
En metaanalyse fra 2019: Vitamin D supplementation and total cancer incidence and mortality: a meta-analysis of randomized controlled trials viste, at D-vitamintilskud ikke mindskede forekomsten af kræft, men var forbundet med en statistisk signifikant reduktion i kræftdødelighed.
Risikoreduktionen var tydelig i studier, der testede daglige moderate doser af D-vitamin, men ikke i studier med bolusdosering (én ekstrem høj dosis med lange intervaller).
Det interessante her er, at moderate doser af D-vitamintilskud — frem for de meget høje doser, der ofte er blevet brugt i videnskabelige studier — kan have en bedre og mere lovende effekt i forbindelse med kræft eller kræftbehandling.
Endnu en metaanalyse fra 2019: Meta-analysis of randomized controlled trials on vitamin D supplement and cancer incidence and mortality viste, at tilskud med D-vitamin havde en mindre gavnlig effekt på dødelighed blandt kræftpatienter, men ingen reduktion i kræftforekomst.
____
Det er oplagt bedst at få nok D-vitamin fra solen frem for kosttilskud, når det er muligt. Solen giver masser af D-vitamin, og der skal ikke ret meget sol til, før du får nok.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at huden på ansigt, underarme og underben eksponeres for sol i 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret uden at huden bliver rød, da solskoldning øger risikoen for hudkræft.
Kortvarige og regelmæssige ophold i solen er bedre end længere ophold i solen — både fordi for meget sol er skadeligt (hvis du blive rød/forbrændt), og fordi kroppen alligevel kun kan optage en vis mængde D-vitamin fra solen ad gangen.
Din krop lagre det ekstra D-vitamin, du optager i løbet af sommeren, så du har noget at tære på resten af året, men det er sandsynligvis ikke nok til hele vinteren. Det er derfor som regel en god idé for de fleste at tage tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret.
Vi kan indtil videre konkludere, at D-vitamin er vigtigt for kræftpatienter — og at kræftpatienter, der skal i gang med kemoterapi, sandsynligvis vil have gavn af et dagligt D-vitamintilskud på 50 mikrogram.
Læs også: Vitaminer og andre næringsstoffer fra kost og kosttilskud.