Naturlægemidler

Det kan være gavnligt at indtage naturlægemidler med et særligt højt indhold af visse gavnlige stoffer, men mange tager ukritisk naturlægemidler, når de får problemer med helbredet.

På samme måde, som du kun ønsker at tage konventionel medicin, når det er strengt nødvendigt, er det også bedst kun at tage naturmedicin, når du er rimelig sikker på, at den vil gavne, og der ikke er bedre løsninger.

Når et produkt er godkendt som et naturlægemiddel står det på etiketten, at det er et naturlægemiddel, hvilket betyder, at der er videnskabelig dokumentation for den beskrevne virkning.

Selv om naturlægemidler har langt færre og mildere bivirkninger end konventionel medicin, kan bivirkninger forekomme.

I mange tilfælde opleves en positiv virkning af naturmedicin, men at et virksomt stof kan lindre på et sygdomssymptom betyder ikke nødvendigvis, at det gavner sundheden, eller at det hjælper dig med at blive rask.

Naturmedicin kan i nogle tilfælde være udmærket, så længe den ikke erstatter nødvendig lægeordineret medicin.

Det største problem naturlægemidler er, at de ofte  indtages i den tro, at de kan erstatte ændringer i de vaner og den livsstil, som har størst chance for at lindre eller medvirke til helbredelse.

Oplever du symptomer eller problemer med helbredet, så vurder først og fremmest, hvad du kan gøre for at støtte kroppens selvhelbredende processer ved at forbedre din kost, din livsstil og dine livsbetingelser. 

Brug aldrig naturlægemidler som erstatning for at ændre den livsstil og de livsbetingelser, der i størst udstrækning forbedrer kroppens helbredende evner, og øge chancerne for at opnår lindring eller blive rask.

Anvend naturlægemidler i kortere perioder, når den kan gavne og fx erstatte mere risikofyldt medicin (snak med din læge), men forstå samtidig, at sundhed opstår ved at fjerne årsagen til sygdom og ved at tilvejebringe de bedste livsbetingelser (ikke blot ved at tage et eller andet præparat). Læs og følg anvisningerne i bogen Hvordan rask. Læs evt. mere på livsstilsmedicin.dk