Mæthedssignaler fungerer ikke, som de skal, når al din opmærksomhed er på noget andet

Når du spiser, samtidig med at du foretager dig noget andet, der kræver meget af dine sanser, kan du have svært ved at bemærke, hvornår du føler dig mæt. Det viser og bekræfter forskning fra University of Sussex.

Forskerne fandt, at når dine sanser er optaget af en engagerende opgave, er det mindre sandsynligt, at du kan justere, hvor meget ekstra mad eller drikke du indtager.

Deltagere, der var fuldt ud engageret i en perceptuelt krævende opgave (en opgave, hvor sanserne er meget optaget), spiste efterfølgende omtrent den samme mængde snacks, uanset om de tidligere havde fået en kalorierig eller kaloriefattig drik.

Omvendt var de personer, som var engagerede i en opgave, der krævede mindre af dem, i stand til at justere, hvor meget af den ekstra snack de spiste. Personer i denne gruppe spiste 45% færre chips efter den kalorierige drik end efter den kaloriefattige drik.

Tidligere forskning har vist, at når det perceptuelle krav er stor (når sanserne er helt optaget), så filtrerer hjernen nogle af de sensoriske oplysninger fra. Dette nye forsøg viser, at de sanse- og næringsstofsignaler, der er forbundet med at blive mæt, måske filtreres fra på en lignende måde.

Kilde: Jenny Morris, Chi Thanh Vi, Marianna Obrist, Sophie Forster, Martin R.Yeomans. Ingested but not perceived: Response to satiety cues disrupted by perceptual load. Appetite. Online 12 august 2020. https://doi.org/10.1016/j.appet.2020.104813
https://www.sciencedaily.com/releases/2020/08/200812144029.htm
TV-watching snackers beware: you won’t notice you’re full if your attention is elsewhere


Slanketip

Væn dig til ikke at spise — heller ikke små snacks — når du er helt optaget af noget andet

Tilmelding til gratis slanketip via e-mail her.

Hvis du ser en spændende film eller tv-udsendelse, spiller computerspil, eller er optaget af noget andet, der optager en stor del af din opmærksomhed, samtidig med at du spiser eller drikker, er der risiko for, at din hjerne sorterer nogle af de signaler fra, som ellers ville fortælle hjernen, at du er mæt, og bør stoppe kalorieindtagelsen.

Kort introduktion til Sikker slank-programmet her.