Biomarkører peger på, at en vegetarkost er sundere end en kost med kød

Biomarkører er biologiske stoffer eller bestanddele i kroppen (fx gener, proteinstoffer eller enzymer), der viser noget om vores helbredstilstand.

En undersøgelse af biomarkører blandt 4.111 vegetarer og 166.516 kødspisere indikerer, at vegetarer er en del sundere end kødspisere. Deltagerne var mellem 37 og 73 år,

Forskerne undersøgte sammenhængen med 19 blod- og urinbiomarkører relateret til diabetes, hjerte-kar-sygdomme, kræft, lever-, knogle- og ledsundhed og nyrefunktion. De fandt, at vegetarer havde lavere niveauer af de biomarkører, der er forbundet med blandt andet diabetes, kræft og hjertesygdomme.

Vegetarer havde også lavere niveauer af visse gavnlige biomarkører — herunder det gode HDL-kolesterol, D-vitamin og calcium — der er forbundet med knogle- og ledsundhed. De havde også signifikant højere niveau af fedt (triglycerider) i blodet.

Nogle markører viste hverken fordele eller ulemper ved en vegetarkost.

Læs mere om undersøgelsen her.

Forfatterne påpeger, at selv om deres undersøgelse var stor, er det ikke muligt at drage endelige konklusioner om årsag og virkning. Det er fx ikke helt tydeligt, hvilke aspekter i vegetarers kost og livsstil, der giver de positive effekter. Oplagte muligheder må dog være, at en vegetarisk kost ikke indeholder rødt kød eller forarbejdet kød, som er forbundet med øget risiko for hjertesygdomme og visse kræftformer, og at kosten er rig på næringsstoffer og gavnlige plantestoffer fra frugt, grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og nødder.

Det er også værd at bemærke, at undersøgelsen viser, at nogle vegetarer med fordel kan forbedre deres kost og livsstil, så de får mere D-vitamin (fx fra sol og kosttilskud) og mere calcium (i kosten eller fra kosttilskud) og forhindrer for meget triglycerider i blodet (ved at undgå for mange hurtige/raffinerede kulhydrater, for meget mættet fedt fra fx kokosolie, få nok omega-3 og dyrke nok motion).

Læs mere om sunde kostvaner her.

Skriv en kommentar