En form for faste — tidsbegrænset spisning — kan hjælpe mod metabolisk syndrom

Metabolisk syndrom er ikke en sygdom i sig selv, men en række forstyrrelser i  omsætning af næringsstoffer (metabolisme), som kan øge risikoen for alvorlige problemer med helbredet. Syndromet inkluderer: overvægt, især omkring maven (abdominal fedme), forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker eller insulinresistens og forhøjet kolesterol eller triglycerider.

Metabolisk syndrom øger risikoen for at få diabetes, hjertesygdom i form af angina pectoris (hjertekramper) eller myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) eller apopleksi/slagtilfælde (blodprop i hjernen).

Den åreforkalkning, som hænger sammen med længerevarende metabolisk syndrom, giver ikke kun åreforkalkning i hjertet, men i alle kroppens pulsårer og kan dermed også give problemer med forsnævrede pulsårer i benene (claudicatio, eller “vindueskiggerben”).

Læs mere på sundhed.dk

I et nyt klinisk forsøg fandt forskere ved Salk Institute og University of California San Diego School of Medicine, at tidsbegrænset spisning — også kendt som intermitterende faste — kunne give betydelige sundhedsmæssige fordele for voksne med metabolisk syndrom.

Patienter, der hver dag i tre måneder spiste inden for et 8 – 10 timers vindue, oplevede forbedringer i flere markører for blodsukkerregulering og metabolisk funktion sammenlignet med dem, der modtog standard behandlinger.

“I modsætning til dyre lægemidler som Ozempic, som kræver livstidsbrug, er tidsbegrænset spisning en simpel livsstilsændring, der ikke forårsager bivirkninger og kan opretholdes på ubestemt tid,” siger førsteforfatter Emily Manoogian. “Patienter sætter pris på, at de ikke behøver at ændre, hvad de spiser, blot hvornår de spiser.”

Sammenlignet med en kontrolgruppe havde de patienter, der gennemførte et tidsbegrænsede spisemønster i tre måneder, forbedringer i nøglemarkører for kardiometabolisk sundhed, herunder blodsukker og kolesterol.

De reducerede deres spisevindue til 8 – 10 timer om dagen — fra mindst en time efter opvågning indtil mindst tre timer før, de gik i seng.

De havde lavere niveauer af hæmoglobin A1c i blodet — et mål for en persons gennemsnitlige koncentration af glukose (sukker) i blodet i løbet af de sidste 2 til 3 måneder. Denne reduktion svarede i omfang til det, der typisk opnås gennem mere intensive interventioner fra National Diabetes Prevention Program.

De oplevede også 3 – 4 % større fald i kropsvægt og abdominalt kropsfedt (en type fedt, der er tæt forbundet med stofskiftesygdomme) end kontrolgruppen. En anden vigtig fordel i forbindelse med vægttabet var, at de ikke oplevede signifikant tab af muskelmasse, hvilket ellers ofte er et problem ved vægttab.

Kilder:

Kommentar:

Selvom Emily Manoogian udtaler, at patienter sætter pris på, at de ikke behøver at ændre, hvad de spiser, blot hvornår de spiser, er der afgjort yderlige fordele forbundet med også at forbedre kostens kvalitet.

Livsstilsbehandling af metabolisk syndrom inkluderer sunde kostvaner — som ifølge denne undersøgelse med fordel kan inkludere tidsbegrænset spisning — men også andre kostændringer kan gøre en stor forskel (inkl. en plantebaseret kost, fravalg af raffinerede og ultraforarbejdede fødevarer etc.) motion og bevægelse, en god døgnrytme og gode søvnvaner.

Skriv en kommentar