Surkålssuppe med torsk/tofu

Opskriften er fra e-bogen: Suppe- og råkostdage.

2 portioner

❀ ½ blomkål
❀ 300 g surkål (fx lavet af hvidkål eller kinakål)
❀ 300 g frosne ærter
❀ 300 g tofu (hård eller blød type) og/eller torskefilet
❀ 3 g tørrede chili eller 5 g frisk chili
❀ 5 g ingefær
❀ 1 forårsløg
❀ 3 fed hvidløg
❀ 1 spsk rapsolie til stegning
❀ salt, peber

  1. Skyl og skær blomkål i små buketter. Skær stokken i skiver.
  2. Skyl og skær surkål i strimler.
  3. Skyl ærter grundigt, og lad dem afdryppe i en si.
  4. Skyl og skær torsk/tofu i store tern (du kan også bruge begge dele på samme tid).
  5. Skrub ingefær ren, og skær den i tynde strimler.
  6. Skyl og skær forårsløg i skiver.
  7. Pil og skær hvidløg i skiver.
  8. Skær chili i ringe.
  9. Svits alle skårne krydderurter i rapsolie på en stor sauterpande eller i en gryde ved medium varme i kort tid, indtil det dufter. Tilsæt surkålsstrimlerne og sauter et par minutter, indtil det dufter godt.
  10. Tilsæt ca. 1 liter vand i panden. Kom blomkål og tofu i. Smag til med salt og peber. Lad suppen simre ca. 5 minutter.
  11. Hæld ærterne og fiskefileterne i suppen. Skru varmen op. Lad suppen koge op. Skru ned for varmen. Lad den simre ca. 2 minutter.
  12. Smag til og server straks.