Først et kort uddrag fra Fødevarestyrelsens hjemmeside:
Glykæmisk indeks (forkortet GI) er et udtryk for, hvor meget blodsukkeret stiger, efter man har spist en fødevare, i forhold til en referenceværdi …
Fødevarer, der har et lavt glykæmisk indeks, bliver af nogle opfattet som sunde, fordi de giver en mindre stigning i blodsukkeret, efter man har spist dem. Der er også nogle, der tror, at det er godt at gå efter et lavt glykæmisk indeks, hvis man ønsker at tabe sig, men disse opfattelser er forkerte. Blodsukkeret er ikke noget, du skal spekulere på, når du er rask. Kroppen regulerer nemlig selv sit blodsukker. Du bør i stedet bruge energien på at spise efter de officielle kostråd.
____
En ny omfattende gennemgang og analyse af relevante undersøgelser om GI — der i alt involverede 1.940.968 voksne — viste, at der generelt ikke var forskel på BMI hos de personer, der spiste en kost med den højeste GI sammenlignet med de personer, der spiste en kost med dem laveste GI.
Forskerne konkluderer derfor, at der er ringe videnskabelig dokumentation for, at diæter med lavt GI er bedre end diæter med højt GI til vægttab og forebyggelse af fedme. [1]
Tilbage i 2016 viste to undersøgelser en række problemer med at bruge glykæmiske indeks.
For det første så det ikke ud til, at udsving i blodsukker og insulin har nogen særlig indvirkning på sult og mæthed — i det mindste ikke på kort sigt.[2]
For det andet kan det glykæmiske indeks variere med et gennemsnit på 20 procent hos en enkelt person og 25 procent fra person til person. Det glykæmiske indeks kan kun i en vis udstrækning forudsige, hvordan en fødevare påvirker blodsukkeret.[3]
____
De fleste kommer længst ved at fokusere på at vælge en kost med høj slankeværdi (en sund kost, der mætter godt uden at give for mange kalorier) og så vidt muligt fravælge ultraforarbejdede fødevarer.
Læs mere om Sikker Slank-programmet.
____
Kilder:
[1] Glenn A Gaesser, Julie Miller Jones, Siddhartha S Angadi, Perspective: Does Glycemic Index Matter for Weight Loss and Obesity Prevention? Examination of the Evidence on “Fast” Compared with “Slow” Carbs, Advances in Nutrition, Volume 12, Issue 6, November 2021, Pages 2076–2084, https://doi.org/10.1093/advances/nmab093
[2] Bernd Schultes m.fl. Glycemic increase induced by intravenous glucose infusion fails to affect hunger, appetite, or satiety following breakfast in healthy men. Appetite. Volume 105, 1 October 2016, Pages 562–566. http://dx.doi.org/10.1016/j.appet.2016.06.032
[3] Nirupa R Matthan m.fl. Estimating the reliability of glycemic index values and potential sources of methodological and biological variability. The American Journal of Clinical Nutrition. First published September 7, 2016, doi: 10.3945/ajcn.116.137208